Scandinavian Pump Track Series kommer til Hvidovre!
Vi har en stor nyhed
Hvidovre Pumptrack er blevet valgt som en af de fem baner for Scandinavian Pump Track Series 2024, Skandinaviens største pumptrack turnering!
Det siger dig måske ikke så meget, men det er faktisk en kæmpe nyhed. Den 11. august 2024 afholdes delkonkurrence nummer tre i serien, på Hvidovre Pumptrack. Det er en unik chance for at opleve pumptrack på højeste niveau.
Scandinavian Pump Track Series er Sveriges og Skandinaviens største pumptrack serie med fem delkonkurrencer, der afholdes på nogle af de bedste pumptracks i Skandinavien som alle er bygget af Velosolutions. I konkurrencerne deltager nogle af de bedste ryttere i Skandinavien i klasser fra 6 år og opefter.
Husk at følge med på facebook-siderne Hvidovre Trail og Hvidovre Pumptrack for opdateringer om Scandinavian Pump Track Series 2024.
Læs mere om Scandinavian Pump Track Series nedenfor, hos Velosolutions Danmark her: Scandinavian Pump Track Series 2024 er her! og på scandinavianpumptrackseries.com.
Velosolutions præsenterer “Scandinavian Pump Track Series”
Scandinavian Pump Track Series er en unik national serie af pumptrack events med hovedfokus på at være tilgængelig for alle! Børn, unge, forældre, masters, begyndere og professionelle – alle er velkomne – det er det, som gør pumptrack racing så sjovt!
I 2023 deltog over 500 deltagere i 4 arrangementer med sjove og spændende konkurrencer. Vi så deltagere fra 7 år og op til 60 år, som deltog på vores pumptracks rundt om i Sverige.
Nu er Skandinaviens største pumptrack serie tilbage med 5 konkurrencer fra juni til september 2024.
Scandinavian Pump Track Series, som nu er på sit tredje år og med klasser fra 6 år og opefter er serien hurtigt blevet en succes rundt omkring i Sverige. Som noget nyt i 2024, vil der være en delkonkurrence i Hvidovre (København) i Danmark. Scandinavian Pump Track Series arrangeres rundt om i Skandinavien på Velosolutions velkendte pumptrack baner.
Delkonkurrencerne for 2024-serien
- 9 juni – Stockholm, Sverige
- 29 juni – Brunflo, Sverige
- 11 august – Hvidovre, Danmark
- 17 august – Isaberg Mountain Resort, Sverige
- 8 september – Jössefors, Sverige
Pumptrack – den nye cykeldisciplin
Pumptracks er på det seneste blevet en succes over hele verden, hvor disse kan bruges af alle fra 3 år og opefter. En velbygget pumptrack er både nem og sjov for begyndere, samtidig med at den udfordrer selv verdens bedste professionelle cykelatleter. I 2019 blev disciplinen pumptrack sanktioneret af det internationale cykelforbund UCI, og senest blev Velosolutions “UCI Pump Track World Championships” afholdt i Ötztal, Østrig.
Hvordan konkurrerer du i pumptrack?
En konkurrence i pumptrack afvikles på tid, og det er enkelt og nemt at følge med som publikum. Deltagerne kører med flyvende start og konkurrerer enten individuelt eller rider-mod-rider. Den hurtigste tid over en hel omgang vinder.
Konkurrencerne begynder med en kvalifikationsrunde af et eller to individuelle løb, hvor enten de bedste 8, 16 eller 32 (afhængigt af antallet af deltagere i hver klasse) går videre til eliminationsheat. Der er det rider-mod rider indtil 2 deltagere er tilbage i den spændende finale.
Et unikt aspekt er, at BMX-ryttere konkurrerer mod mountainbikere på lige vilkår, hvilket skaber en fantastisk konkurrenceatmosfære.